Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog quinoa i rigeligt letsaltet vand i 12 minutter. Kom den kogte quinoa i en sigte og lad quinoaen køle lidt af. Soigner palmekålen ved at skære den træede del af bunden af og kassér denne. Skær kålen i ultratynde strimler og blancher denne i godt saltet vand i 30 sekunder. Vend den kogte quinoa og palmekål sammen med halvdelen af dukkah’en. Pluk og skyl persille, og hak 2/3 af det. Vend det i sammen med god olivenolie og citronsaft. Smag til med salt og peber. Skyl og tør salaten og pluk den i mundrette stykker, som vendes i salaten.
Krydr laksen med salt på begge sider. Steg den på skindsiden i olie/smør på en pande. Steg fisken ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og server straks.
Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt i forhold til, hvis den får for meget. Vær ikke bange for at servere laksen med et let "rødt" og saftigt indre.
Som vist på billedet. Drys med det sidste dukkah, og pynt med det sidste persille.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT
Kundekommentarer ()