
Salatat Baqduness wa Bassal (løg/persillesalat med sumak): Er udbredt i hele det østlige og sydlige Middelhavsområde - fra Tyrkiet til Egypten. Det er en simpel og fantastisk ledsager til simple retter med kød, fjerkræ og fisk.
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Kog speltkernerne i rigeligt vand i 12-14 min., skyl dem under den kolde hane, og dryp dem af i en sigte.
Rør yoghurt med citronskal (KUN det gule) og lidt citronsaft, og smag til med za'atar (brug max halvdelen her), sukker, salt og peber.
Skær rødløg i tynde skiver (brug gerne et mandolinjern), og vend med lidt citronsaft.
Skyl hjertesalaten, og skær den rustikt ud.
Skyl bredbladet persille, pluk og hak det groft, og drys med det sidste za'atar.
Vend persille og rødløg sammen med en god olivenolie, og smag til med harissapaste (pas på den er stærk), salt, citronsaft og friskkværnet sort peber.
Vend med de kogte og afdryppede speltkerner og den skyllede salat.
Krydr laksen med salt på begge sider, og steg den på skindsiden i olie/smør på en pande ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Har du et par hvidløgsfed liggende, kan du med fordel komme dem på panden sammen med fisken.
Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og kødet er blevet mat i farven. Steg den derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og servér straks.
Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den skal kun akkurat lige være gennemstegt.
Som vist på billedet. Servér citron, dressing og evt. det sidste harissapaste til.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften