
Kom de rå gnocchi på en varm pande med et par skefulde god olivenolie. Lad dem stege ved hård varme i 2-3 min. til de er gyldne og lækre.
Kom masser af tynde pillet skiver hvidløg ved og rist med til de er gyldne uden at branke.
Skyl og skær broccoli og forårsløg evt. på et mandolinjern i 2-3 mm tynde skiver (du kan godt rive det meste af stænglen fra broccolien med) og kom det på panden sammen med gnocchi og hvidløg og steg videre i et minut.
Riv nu halvdelen af parmesanen og kom det i og vend rundt. Smag til med salt og peber og servér.
Krydr fisken med salt og peber. Steg på skindsiden i olie/smør på en pande. Steg fisken ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken når den er sprød og gylden, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1. min) på den anden side.
Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget - den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt i forhold til, hvis den får for længe - vær ikke bange for at servere den med et saftigt indre!
Som vist - riv det sidste parmesan over og dryp med lidt af din bedste olivenolie samt lidt citronsaft.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften