
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom sorghum i en gryde med rigeligt koldt vand og lidt salt, og kog den i 20-25 min. Dræn vandet fra, og lad sorghum dryppe af i en sigte i et par minutter.
Skyl citronen. Riv den gule skal af frugten, og pres derefter saften fra.
Rør tahin, citronsaft og citronskal sammen med 2/3 af de ristede sesamfrø, sesamolie og olivenolie til en lind letflydende dressing.
Justér evt. konsistensen med lidt vand, og smag til med salt og lidt sukker.
Skyl purløg, hak det fint, og vend i til sidst.
Skræl og skyl rødbederne grundigt.
Skær rødbederne i 1-2 mm tynde skiver på et mandolinjern, og kom skiverne i iskoldt vand i 5 min. Dræn vandet fra rødbederne, og slyng dem tørre i en salatslynge.
Vend rødbederne sammen med de kogte sorghum og sesamdressingen med purløg, og smag til med salt og peber.
Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt, i forhold til hvis den får for længe. Vær ikke bange for at servere den med et let "rødt" og saftigt indre.
Som vist på billedet. Drys med de sidste sesamfrø.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften