
Start med at sætte en stor grydefuld vand over med et godt skud salt til at koge pasta i.
Skyl broccoli, og skær den ud i små buketter.
Skræl skalotteløget, og snit det fint.
Skyl babyspinaten, og dræn den for vand.
Kom creme fraiche, lidt salt, lidt friskkværnet sort peber, godt med fintrevet citronskal, skalotteløg, spinat og røget chili (efter smag) op i en stor skål. Gem til senere.
Kom broccolibuketterne op i pastakogevandet, og lad dem blanchere i blot 1-2 min. Læg dem herefter over i en skål. Fjern evt. rester af broccoli i kogevandet, og kog det op igen. Kog pastaen, til den er al dente - smag dig frem. Husk at gemme lidt af kogevandet.
Sæt en stor pande over ved høj varme, og tilsæt en smule olie. Steg laksen på skindsiden i 3-4 min., og derefter på kødsiden i ca. 30 sekunder. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Kom ca. 1 spsk pastakogevand pr. kuvert op i skålen med creme fraiche. Tilsæt så den drænede pasta, og rør grundigt rundt.
Anret i en dyb tallerken med stykker af fisk ovenpå og broccoli på siden.
Velbekomme!
Indeholder:
25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften