Start med at lave syltet citron: Skyl 1 citron og skæl skallen af med en tyndskræller eller et juliennejern i så fine strimler som muligt. Læg dem i en skål, tilsæt saften fra citronen og ½ tsk. fint salt og lad det trække i ca. 1 time.
Fisk: Fjern skindet på fisken og krydr med salt og peber. Steg først på den modsatte side af "skindsiden" i olie/smør på en pande. Steg ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken når den er sprød og gylden, steg den derefter i ca. 1 min. på den anden side og server straks.
Svampefrikassé: Del svampene i mindre stykker. Rist dem i en dyb pande til de har fået godt med farve. Tilsæt derefter finthakket hvidløg og finthakket skalotteløg og sautér videre i 1 minut. Tilsæt hvidvin og lad den koge næsten væk. Tilsæt hønsefond og fløde og kog ind til frikasséen er cremet. Smag til med salt og peber samt lidt citronsaft. Tilsæt lige før servering fintskåret purløg.
Pasta: Kog pastaen efter anvisning på emballagen (de gerne må være kogt al dente). Dræn pastaen og vend den sammen lidt god ekstra jomfru olivenolie, friskrevet parmesanost (brug ca. halvdelen) og ca. halvdelen af den syltede citronskal. Smag til med salt og rigeligt friskkværnet sort peber.
Anret som vist på billedet med lidt syltet citron, en timiankvist og friskrevet parmesanost.
Server sammen med godt brød og en grøn salat.
Tips: Parmesan og ekstra jomfru olivenolie: For begge deles vedkommende er mit råd at købe så god en kvalitet som muligt, det betaler sig! Mht. parmesanen så køb gerne en 24 eller 36 måneders, og hvis du godt kan lide parmesanost, kan du sagtens bruge mere.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften