
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom de rå gnocchi og hele upillede hvidløg (gem 1-2 fed til at hakke) på en varm pande med et par skefulde olivenolie. Lad dem stege ved hård varme i 5-6 minutter, til de er gyldne og lækre og hvidløgene er møre. Kom en generøs klump smør sammen med afdryppede majs, det sidste hvidløg og løg der er finthakket, på panden sammen med gnocchi’erne. Steg med et par minutter. Pluk salvie, og hak bladene fint (gem lidt til pynt), kom dem ved, og steg med i 30 sekunder. Krydr med salt og peber og riv halvdelen af parmesanen og vend i.
Vend salaten med lidt god vineddike og olivenolie.
Server som vist på billedet.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Mesclun er en blanding af små, spæde salater, der stammer fra Provence i Frankrig. Den traditionelle blanding inkluderer bla. kørvel, ruccola, grønne salater og endive,
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften