0
Stegt skærising med svampecreme, perlebyg og salat med æble og rucola

Stegt skærising med svampecreme, perlebyg og salat med æble og rucola

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlebyg
1 min.
Perlebyg

Kog perlebyg i en gryde med låg i rigeligt vand med lidt salt i ca. 15 min., til de er møre. Sigt dem herefter, og smag til med lidt olivenolie.

blandede svampecreme fraiche 38%
3 min.
Svampecreme

Børst svampene rene, og skær dem i mundrette stykker.

Varm en gryde op ved højeste varme, og tilsæt en smule olie. Steg svampene nogle minutter, til de har taget lidt farve, og er blevet møre. 

Skru så ned for gryden, og tilsæt creme fraiche, lidt salt og friskkværnet peber. Kog creme fraichen op, og blend så det hele til en lind pure med en stavblender.

rødløgrucolarødt æble
15 min.
Salat

Skyl æblet, og skræl rødløget.

Skær æblet i tynde strimler, og snit rødløget så tyndt som muligt. 

Bland æble, rødløg og rucola i en skål med et par dråber olivenolie.

skærisingfilet uden skind
20 min.
Fisken

Sæt en stor pande over ved højeste varme, og steg fisken i lidt olie i ca. 2-3 min., eller til kødet netop har en mælkehvid farve, og er gennemstegt.

Krydr med salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret perlebyg og svampecreme i bunden af en dyb tallerken med fisk ovenpå og salat på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
848 kcal
Fedt:
43,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
16,3 g
Kulhydrat:
66,4 g
heraf sukkerarter:
16,5 g
Kostfibre:
15,9 g
Protein:
35,3 g