Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Start med at skrælle rødbederne og skrubbe kartoflerne. Del dem i mundrette både, vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Bag kartofler og rødbeder på en bradepande i ca. 25 min., til de har taget lidt farve og er møre. Et par minutter inden kartofler og beder er færdige, drysser du sesamfrøene over, og lader dem bage med til sidst.
Skyl æblerne og skær dem i små tern. Vend æbler og rucola sammen i en skål, og kom lidt fintrevet citronskal, lidt citronsaft og et par dråber olivenolie ved. Ingen salt.
Lad det trække til servering.
Del fisken i kuvertstykker, og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Krydr dem grundigt med salt og friskkværnet peber, og steg dem på en pande ved høj varme i en smule olie.
Steg først ca. 3-4 min. på den ene side, til kødet begynder at blive mælkehvidt, og derefter 30 sekunder på den anden.
Smør en god klat ricotta ud på en tallerken, og krydr den lidt med friskkværnet peber og et par dråber olivenolie. Anret fisk, bagte grøntsager og rucolasalaten ovenpå.
Velbekomme!
Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.
Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia
Kundekommentarer ()