0
Stegt mørksej med frisk gurkemejerod, hoisin og kålsalat

Stegt mørksej med frisk gurkemejerod, hoisin og kålsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mørksej, Soyabønner, Sesamfrø, Soya, Nødder, Sesam

Fremgangsmåde

Sesam: Kom sesamfrø i et ovnfast fad - og sæt dem i en 180 grader forvarmet ovn i 12-15 minutter, til de er godt gyldne til let mørke. Kom dem i en morter, og knus dem til en grov pasta med lidt salt.

Dressing: Skræl gurkemejeroden (pas på det farver voldsomt – brug evt. gummihandsker!) og kom den i morteren sammen med finthakket hvidløg og knus det hele til en homogen masse – rør knuste sesamfrø, hoisin sauce og limesaft i massen. (brug det halve af limen her)

Salat: Fjern de yderste blade af kålen og snit den fint på et mandolinjern. Skær julienne af gulerødder – brug igen mandolinjernet. Pluk koriander og skyl i koldt vand. Vend det hele sammen med dressingen lige inden servering.

Dej: Rør en dej med konsistens som tyk pandekagedej af hvedemel og vand – tilsæt evt. ¼ tsk bagepulver.

Fisk: Del fisken i portionsstykker og krydr med salt og peber. Vend fisken i hvedemel – drys det overskydende af og dyp den i dejen – kom den direkte på en varm pande tilsat rigeligt neutral olie – steg til den er gylden og sprød – vend og steg igen på den anden side – i alt ca. 5-6 minutter. Drys med lidt god salt på toppen.

Anretning: Som vist på billedet – server lime dertil som presses over fisken ved bordet!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?