0
Stegt mørksej med kikærter, gulerødder og rygeost
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kikærter i vandgulerødderras el hanout
1 min.
Gulerødder

Skræl gulerødderne, og skær dem i grove tern.

Sæt en stor gryde eller pande over på mellem varme, og tilsæt en smule olie. Rist ternene i ca. 8-10 min., til de har taget en smule farve, og er blevet møre.

Dræn kikærterne for vand, og tilsæt dem til gryden/panden, når gulerodsternene mangler et par minutter. Lad dem varme med, og krydr med krydderblandingen, salt og friskkværnet peber.

dildradiserrygeost
10 min.
Radiser

Skyl radiserne grundigt, og halvér dem med en kniv.

Kom rygeosten op i en skål, og tynd den en lille smule med lidt mælk eller vand. 

Hak dilden fint med en kniv - både stilke og blade. Gem gerne lidt blade til anretning.

Vend rygeost, hakket dild og radiser sammen i en skål.

mørksejfilet uden skind
20 min.
Mørksej

Del fisken i kuvertstykker, og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.

Krydr med salt, og steg dem på en meget varm pande i en god mængde olie i ca. 3-4 min på den ene side og max 30 sek. på den anden. Vil du have fisken gennemstegt, så lad den stege 3-4 min. på begge sider.

dild
30 min.
Anretning

Anret gulerødder og kikærter i bunden af en dyb tallerken med fisken ovenpå. Kom de cremede radiser ved siden af, og slut af med plukket dild.

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
619 kcal
Fedt:
36,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,2 g
Kulhydrat:
26,8 g
heraf sukkerarter:
14 g
Kostfibre:
10,7 g
Protein:
39 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?