Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft. Skær blomkålen ud i 4 lige store dele. Gnid stykkerne med lidt olie, salt og krydderblandingen. Bag blomkålen i ovnen i ca. 25 min., til den har taget godt med farve.
Riv agurken på den grove side af et råkostjern. Knug vandet ud af den revne agurk med hænderne, og kom den op i en skål. Hak persillestilke og -blade fint, og bland det op i agurkerne sammen med yoghurten. Smag til med salt og et godt skud groftkværnet sort peber.
Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med lidt salt. Varm en stor pande op ved højeste blus, og steg fisken i en smule olie i 3-4 min. på den ene side og ca. 30 sekunder på den anden. Fisken er færdig, når kødet er mælkehvidt, og begynder at flage.
Tag herefter fisken af panden, tilsæt lidt ny olivenolie, og kom de drænede kikærter op i panden. Varm dem godt igennem i 2-3 min., og smag til med salt og friskkværnet peber.
Anret kikærter og fisk på en tallerken med raita og bagt blomkål til.
Velbekomme!
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
Kundekommentarer ()