0
Stegt mørksej mujaddara med Mutabbal
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Mujaddara:

  1. Kog de grønne linser i rigeligt, saltet vand i 10-12 min. Kom dem i en sigte, og stil dem til side til senere.
  2. Skræl zittauerløgene, halver og skær dem i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
  3. Varm et par spsk. neutral olie op i en sauteause eller pande, og kom løgene heri. Steg dem sprøde og mørkt gyldne, mens du vender ofte. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
  4. Varm nu lidt olivenolie op i panden, kom krydderiblandingen (gem en smule til senere) på panden sammen med rå skyllede ris, og rør rundt.
  5. Kom de kogte drænede linser på, og kom vand på, så det netop dækker.
  6. Lad ris og linser simre i 12-15 min. ved svag varme under låg.
  7. Sluk for varmen, og vend rosiner i.
  8. Lad det hele trække under låg i 5 minutter.
  9. Ved servering vendes de ristede løg i.

Mutabbal (Palæstinensisk auberginedip):

  1. Skyl auberginen, og prik den i skindet med en gaffel 10-15 gange.
  2. Halver auberginen, og læg den i et ovnfast fad med skærefladen opad. Dryp generøst med en god olivenolie, og krydr med salt og peber.
  3. Sæt fadet i en 250 grader varm ovn i 20 min., til auberginen er mør og gylden.
  4. Skrab det inderste frugtkød forsigtigt ud med en ske. Undgå at få for meget af skallen med (den skal IKKE bruges).
  5. Blend frugtkødet sammen med rå hvidløg, tahin og citronsaft og god olivenolie til du opnår god konsistens
  6. Smag blandingen til med salt og peber, og juster med mere citron.
  7. Ved anretning stænker du med en smule god olivenolie, og drysser det sidste mujaddarakrydderi over retten.

Fisk:

  1. Del fisken i portionsstykker.
  2. Krydr med salt og peber på begge sider, og vend fisken i lidt hvedemel.
  3. Steg fisken i 2-3 min. i lidt neutral olie på en varm pande. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre, til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
  4. Tilsæt et par små klumper smør, og lad smørret bruse op.
  5. Vend fisken, krydr igen med salt og peber på begge sider, og tæl til 30, så er fisken klar til servering.
Anretning

Som vist på billedet.

Skagenfoods Mujaddarablanding består af økologisk: Spidskommenfrø, Korianderfrø, Safran, Allehånde, Kanel, Kommen, Cayennepeber og Laurbærblade.

Bonusinfo

Mujaddara

- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen

Skagenfoods mujaddarablanding består af:

Spidskommenfrø, Korianderfrø, Safran, Allehånde, Kanel, Kommen, Cayennepeber og Laurbærblade.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?