
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær top og bund af løgene, og skyl dem grundigt i koldt vand.
Kog 8 dl letsaltet vand (eller sødmælk, hvis du vil være lidt ekstra god ved dig selv) op, og pisk polentaen i. Kog ved medium til lav varme under konstant omrøring i 2-3 minutter. Lad polentaen hvile 4-5 minutter under låg. Rør med revet parmesan (brug halvdelen her), 2-3 spsk. af din bedste olivenolie og/eller lidt koldt smør, og smag til med salt og peber.
Fjern bladene, og skær majskornene af. Sauter majsene i en lille tykbundet gryde i en klat smør sammen med finthakket skalotteløg. Tilsæt 1/2 dl vand, og lad majsene koge ind, til vandet er helt fordampet. Tilsæt finthakkede salvieblade (gem lidt hele blade til pynt) og det sidste revne parmesan (gem lidt til anretning). Smag til med salt og peber.
Steg fisken i 2-3 min. i lidt neutral olie på en varm pande. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre, til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
Tilsæt et par små klumper smør, og lad smørret bruse op.
Vend fisken, krydr igen med salt og peber og tæl til 30, så er fisken klar til servering.
Steg forårsløg med på panden de sidste 2 minutter - krydr med salt og peber.
Som vist på billedet. Pynt med det sidste af salvien, og riv evt. den sidste rest parmesan over retten ved bordet!
Fif: Gem evt. lidt af polentaen til dagen efter, hvor den smager skønt skåret i skiver, og stegt sprød i lidt olie på en pande.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften