0
Polenta med bagte løg, frisk oregano og Krystal Karl

Polenta med bagte løg, frisk oregano og Krystal Karl

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

rødløgaubergineovn
1 min.
Bag løg og aubergine

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Skær løgene i halve og skær auberginen ud i grove firkanter. Bred begge dele ud på en bageplade og dryp med lidt olivenolie og krydr med salt og friskkværnet sort peber. Bag i ovnen til begge dele er møre - ca. 25 min.

æblepersillerødderskål
5 min.
Lav salaten

Riv persillerødder og æble på den grove side af et råkostjern. Vend det sammen i en skål.

Grydepolentamel
10 min.
Lav polentaen

Kom 2 dl. vand pr. person i en gryde, og kog det op. Hvis du har mælk, kan du erstatte ca. halvdelen af vandet med mælk.

Når væsken koger, tilsættes 40g polentamel pr. person, imens der piskes grundigt. Skru ned for gryden, og lad polentaen småboble under låg i ca. 5 min. Rør gerne jævnligt. Lad derefter grøden hvile under låg indtil servering.

Tilsæt en god klat smør (eller olivenolie) til polentaen, og smag til med salt og godt med friskkværnet sort peber. Polentamelet suger rigtig meget væde, så der skal evt. tilføres lidt mere vand. Polentaen skal have samme konsistens som en tynd havregrød.

krystal karl
25 min.
Anretning

Anret polenta på en tallerken med løg og aubergine ovenpå. Pluk oreganoen ud i blade og kom over. Riv osten fint henover. Anret salaten ved siden af.

Velbekomme!

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?