0
Stegt rødfiskefilet med majs, black garlic og polenta

Stegt rødfiskefilet med majs, black garlic og polenta

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Polenta: Kog 8 dl letsaltet vand (eller sødmælk hvis du vil være lidt ekstra god ved dig selv) op og pisk polentaen i. Kog ved medium til lav varme under konstant omrøring i 2-3 minutter. Lad den hvile 4-5 minutter under låg – rør med revet pecorino (brug halvdelen her), 2-3 spsk. af din bedste olivenolie og/eller lidt kold smør og smag til med salt og peber.

Rødfiskefilet: Soigner fisken og lav 3-4 snit i skindet med en skarp kniv. Krydr fisken med salt og peber. Vend fisken i lidt hvedemel og tryk det godt fast. Steg på en non-stick pande i rigeligt neutral olie sammen med et par letknuste hvidløgsfed. Når skindet er lige ved at være sprødt kommer du et par klumper kold smør på panden og lader der bruse op. Tilsæt også her et par stængler timian (pluk bladene af først og gem til majsene)

Majs: Fjern bladene og skær majskernerne af. Sauter majsene i en lille tykbundet gryde i en klat smør sammen med finthakket skalotteløg og finthakkede plukkede timianblade. Tilsæt 1/2 dl vand – lad vandet koge ind til det er helt fordampet. Mos de sorte hvidløgsfed i en lille skål med en gaffel og tilsæt det til majsene sammen med det sidste revet pecorino. Smag til med salt og peber.

Salat: Skyl salaten i 2 hold koldt vand og slyng den tør i en salatslynge – vend med lidt citronsaft og god olivenolie samt salt og peber.

Fif: Gem evt. lidt a polentaen til dagen efter hvor den smager skønt skåret i skiver og stegt sprødt i lidt olie på en pande!

Anretning: Som vist – pynt med det sidste timian og riv evt den sidste rest pecorino over retten ved bordet!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Bonusinfo

Fermenterede sorte hvidløg

Black garlic, eller sorte hvidløg er fermenteret hvidløg som dermed forandres både i smag og udseende. Det har en fyldig og sød smag. Black Garlic har undertoner af hvidløg, balsamico & lakrids, som tilsammen skaber masser af Umami. Sorte hvidløg fremstilles ved at hvidløgsranker fermenteres under kontrollerede varme- og luftfugtigheds forhold i ca. 30 dage. Teknikken er oprindeligt udviklet i Korea, og foregår ved cirka 60-70 graders varme i 30 dage og deraf følgende tørring i omtrent 45 dage. Der anvendes ingen tilsatte kemiske stoffer eller konserveringsmidler i fremstillingen af sorte hvidløg, kun varme, fugtighed og tid. Det er under tørringen, at hvidløgene skifter farve, konsistens og smag. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?