Sommerfrikassé: Soigner grøntsagerne. Skær evt . gulerødder og løg i 2 dele, hvis de er tykke. Læg alle grøntsagerne i bunden af en gryde eller sautépande. Tilsæt ½ dl vand, læg låg på og damp grønsagerne i ca. 2-3 min. Sluk for blusset, hæld vandet af gryden og tilsæt 25 g smør. Ryst gryden til smørret er smeltet. Pil rejerne (se video ovenover) og vend dem med i grøntsagerne til allersidst lige inden servering. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Ristet rugbrød: Rist rugbrødet i lidt smør på pande. (Kan evt. ristes i en brødrister).
Stegt rødspætte: Fileterne vendes i rugmel blandet med salt og peber. Steg dem i halvt smør og halvt olie i ca. 2 min. på hver side.
Anret fisken som vist på billedet og pynt med frisk dild og hakket purløg.
Retten kan evt. suppleres med små nye kartofler eller en grøn salat.
Rejer fås i utallige versioner, men de absolut bedste er dem, der koges på havet umiddelbart efter fangsten.
Vores lækre søkogte Gourmet Rejer er fanget i den danske del af Skagerrak lige nord for Skagen, derefter kogt på havet og bragt til dig i løbet af få dage. En delikatesse i verdensklasse.
Kommentarer og forslag til opskriften