0

Stegt rødspætte på grønkålscreme med sauté af løg, svampe, tranebær og æble

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Sauté: Kom tranebærrene i en skål, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 15 min. Skær champignonerne i kvarte og løg og æble i smalle både. Smelt 1 spsk. smør på en pande og rist svampe og løg til de har taget en flot gylden farve. Vend æbler og drænede tranebær i, krydr med salt og peber og sauter videre i 2 min. Vend friskhakket persille i og smag til.

Kål: Skyl grønkålen grundigt, slyng den tør og fjern de grove ribber. Damp bladene møre i letsaltet vand i ca. 8 min. og køl dem straks af i iskoldt vand. Hak imens skalotteløg og hvidløg helt fint og sauter begge dele i 1 spsk. smør uden de tager farve. Tilsæt fløden, krydr med salt og peber og lad den koge ind til det halve. Kom kålen i et rent viskestykke og slyng så meget vand ud som muligt. Hak bladene fint med en skarp kniv, vend dem i fløden og lad det simre videre til konsistensen er cremet. Rør en håndfuld friskrevet parmesanost i og smag til med revet muskatnød, salt og peber.

Fisk: Dup fileterne tørre, fold dem en gang på midten (fæstn evt. med en tandstikker) og vend dem i rugmel krydret med salt og peber. Steg fileterne gyldne på begge sider i smør på en pande.

Fordel grønkålscremen i 4 dybe tallerkner, anret fisken oven på, top med sautéen og server straks.

Server sammen med aspargeskartofler og en sprød grøn salat.

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?