Nye kartofler: Skrab/skrub de nye kartofler og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, drys med masser af friskhakket persille og server straks - evt. med lidt godt salt oven på.
Rabarberkompot: Skyl rabarberne og skær enderne af. Snit stænglerne i stykker på ca. ½ cm og læg dem i en gryde sammen med lidt sukker, lidt reven citronskal (kun det gule) og den flækkede vaniljestang samt 1/2 spsk. vand og en knivspids salt. Kog det langsomt op uden låg og lad kompotten simre 4-5 minutter til rabarberne er møre og væden kogt ind til let sirupkomsistens. Lad kompotten køle let af før servering. Smag evt. til med lidt sukker.
Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og fold dem på midten på den lange led. Vend dem i lidt rug- eller hvedemel og steg på en medium varm pande ½ smør og ½ neutral olie. Fiskene steges primært på den ene side i ca. 2 min. til de er gyldne og sprøde kom nu et par friske klatter smør på - og vend fiskene når det er ”bruset af”. Steg videre mens du hele tiden "drypsteger" på toppen ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken - fortsæt drypstegningen i 1 min. Krydr igen med lidt salt og peber før du serverer (gerne en god flagesalt som fx Læsø eller Maldonsalt).
Spinat en branche: Spinaten skylles grundigt og dryppes af og kom spinaten på panden hvor du stegte fisken. Lad den falde sammen mens der vendes i den. Smag den til med salt, peber og lidt revet muskat. Lad den dryppe af i en sigte.
Anretning: Som vist på billedet pyntet med citronbåde.
Kundekommentarer ()