0
Stegt rødspættefilet og risotto med svampe og rejer

Stegt rødspættefilet og risotto med svampe og rejer

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Rugmel

Fremgangsmåde

Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og fold dem så de er lige tykke (lav evt. et snit i den spidse ende så de kan foldes). Vend dem i lidt groft rugmel og steg dem på en mediumvarm pande i godt med smør og olivenolie. Steg dem primært på den ene side (start med den flotte ensartede side) i ca. 2-3 min. til de er pænt gyldne, hvorefter de vendes og steges i kort tid på den anden side.

Risotto: Soigner skalotteløg, hvidløg og svampe. Skær svampene i mundrette bidder. Hak skalotteløg og hvidløg fint og sautér dem i olie og smør i en gryde til løgene er klare uden de har taget farve. Tilsæt risene og lad dem sautere med i 1 minut. Tilsæt hvidvin og krydr med salt. Lad vinen koge næsten væk. Skru ned for varmen (så risene netop simrer) og tilsæt bouillon lidt ad gangen, mens du rører (bouillonen skal være varm, når du tilsætter den). Lad risene absorbere næsten al bouillonen, før du tilsætter mere. Fortsæt med at spæde med bouillon til risene er møre - men stadig har lidt bid. Det tager ca. 15-18 minutter. Tag risottoen af varmen og rør mascarpone og fintrevet parmesan i. Smag til med salt og peber samt lidt citronsaft. Risottoen skal være cremet og "våd" i konsistensen, tilsæt eventuelt lidt mere fond for at justere konsistensen. Læg låg på gryden og lad risene trække i 3-4 minutter, mens du rister svampene i smør - husk at krydre dem godt med salt og peber. Vend svampe, drænede rejer (må ikke koge) og purløg i risottoen og server straks.

Anret som vist på billedet med lidt af dine yndlingskrydderurter (her er brugt dild).

Riv lidt parmesanost over, stænk lidt ekstra jomfru olivenolie over retten og server - evt. med lidt godt brød og en grøn salat.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt! 

Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?