0
Stegt savojkål på selleripuré med valnødder og pære

Stegt savojkål på selleripuré med valnødder og pære

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

knoldsellerivalnøddekerner
1 min.
Selleri og nødder

Rist nødderne i en gryde, til de har taget lidt farve, og dufter. Tag dem op, og gem til senere.

Skræl selleriet, og skær det i grove tern. Kom det op i gryden fra før, og dæk med vand. Kog i 4-5 min., til selleriternene er helt møre.

savoykålcitronsorte  bønner
5 min.
Kål

Skær kålen ud i både med stok på, og skyl dem nænsomt.

Læg kålstykkerne med en skæreflade ned på en kold pande. Tilsæt et godt skud olivenolie og lidt salt. Tænd for panden på middel varme, og lad kålen varme op for til sidst, at begynde at stege stille og roligt. Steg i 5-7 min., til kålstykkerne er møre, og godt karamelliserede på skærefladen. Dræn bønnerne, kom dem op i panden, og lad dem lune med kort. Riv citronen fint henover, og krydr med lidt salt.

pærevalnøddekernercitronstængel bladsellerikapers
10 min.
Vinaigrette

Skær pære og bladselleri i helt små tern. Hak også bladene på bladselleri, hvis der er nogen.

Dræn kapers for lage, og hak dem groft. Hak valnødderne fint.

Pisk en marinade af lige dele citronsaft og olivenolie. Du skal bruge ca. 2 spsk. marinade pr. kuvert i alt. Krydr med lidt friskkværnet, sort peber. Vend kapers, valnødder, bladselleri og pære op i marinaden.

25 min.
Selleripuré

Hæld vandet fra selleriternene. Tilsæt et godt skud olivenolie eller en klat smør, hvis du har. Blend ternene helt glatte med en stavblender, og smag til med lidt salt.

30 min.
Anretning

Anret selleripuré i bunden af en dyb tallerken, og kom lidt kål og bønner ovenpå. Slut af med at komme godt med marinade over retten. Husk at røre godt i marinaden, inden du anretter!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.