Rør citronsaften med samme mængde sukker (eller honning), som der er saft. Rør derefter med samme mængde olivenolie, som der er citron/sukkerlage. Her kan det godt betale sig, at bruge den bedste olie du har!
Krydr fileterne med salt og peber, og fold dem på midten (se video ovenover) på den lange led. Vend dem evt. i lidt rug- eller hvedemel, og steg dem på en medium varm pande i neutral olie eller smør.
Steg dem primært på den ene side i ca. 2 min., til de er gyldne og sprøde. Tilsæt et par smørklatter, og vend fiskene, når smørret er bruset af. Steg videre, mens du hele tiden drypsteger ved at tage smør fra panden med en spiseske, og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i maximalt 1 minut. Krydr igen med lidt salt og peber, før du serverer (brug gerne en god flagesalt som fx Læsø- eller Maldonsalt).
Som vist! Dryp salaten grundigt af - slyng den gerne i en salatslynge - fordel dressingen over sammen med det sidste pecorino og den revne citronskal.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()