0

Stegt skærsing på cremet rodfrugtmos med pesto

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pesto: Kør hvidløg, citronskal og persille ensartet i en foodprocessor og tilsæt olien lidt ad gangen. Tilsæt hasselnødder, salt og peber og kør til en ikke alt for fin pestokonsistens. Smag til med krydderier og evt. citronsaft.

Mos: Skræl kartofler, gulerødder og pastinakker (kan erstattes med persillerødder og selleri), skær dem i grove tern og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne dampe af. Tilsæt mælk og mos dem med en elpisker. Pluk bladene af timiankvisten. Vend timimianblade, dijonsennep og flødeost (kan erstattes med smør) i med en dejskraber og smag til med salt og peber.

Fisk: Rør melet sammen med salt og peber, dup fileterne tørre og vend dem deri. Smelt en klat smør på panden, lad det bruse af og steg fileterne gyldne på begge sider.

Server sammen med snackgrønt og groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.