0
Stegt skærisingfilet med bagte kartofler og grøntsager i citronmarinade

Stegt skærisingfilet med bagte kartofler og grøntsager i citronmarinade

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartofler
1 min.
Kartofler

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skrub kartoflerne, skær dem i grove tern, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.

Bag dem møre på en bageplade i 20-25 min.

citronhvidløg
5 min.
Citronmarinade

Halvér citronen, og steg den på skærefladen på en godt varm pande med et par dråber olivenolie. Citronen skal tage masser af farve, og blive næsten branket.

Lad den køle lidt ned, og pres så saften ned i en skål.

Snit hvidløget super tyndt med en skarp kniv, og kom skiverne ned i skålen. Pisk lidt olivenolie ned i, og smag til med salt og friskkværnet peber.

basilikumbladselleritomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktailhvidkål
15 min.
Grønt

Halvér tomaterne, og snit bladselleri og kål tyndt. Vend det sammen med marinaden.

Pluk basilikum ud i blade.

skærisingfilet uden skind
20 min.
Fisk

Vend fiskefileterne i mel, drys det overskydende mel af, og krydr med salt og friskkværnet peber.

Steg fileterne på en godt varm pande i 2-3 min. på hver side med rigeligt olie og gerne en klat smør.

30 min.
Anretning

Anret stegt fisk, kartofler og grønt på en tallerken. Drys med basilikumblade, og kom evt. overskydende marinade på som sauce.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
912 kcal
Fedt:
70,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
10,3 g
Kulhydrat:
41,3 g
heraf sukkerarter:
10,7 g
Kostfibre:
7,4 g
Protein:
23,7 g