
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde og tilsæt vand så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme. Lad den kogte bulgur afdryppe og køle lidt af i en sigte.
Mens bulguren koger, kan du hakke oliven groft med en kniv.
Smag bulguren til med salt, friskkværnet peber, et godt skud olivenolie, krydderiblandingen, godt med fintrevet citronskal og citronsaft.
Skyl og pluk fennikelen ud i "blade" og skyl dem godt. Snit dem så fint som muligt, med en skarp kniv.
Skyl agurken, flæk den på langs og skrab kernehuset ud med en ske. Skær agurken i tynde skiver.
Vend agurk og fennikel sammen med yoghurten i en skål. Tilsæt evt nogle dråber vand, så yoghurten bliver en smule mere lind. Krydr med friskkværnet peber - men ingen salt før lige inden servering.
Del spidskålen i kuverstykker med lidt stok på hvert stykke, så det hjælper med at holde sammen på kålen. Steg stykkerne på en mellemvarm pande i en smule olivenolie. Steg til kålstykkerne har taget godt med farve men stadig har en smule bid - ca. 5-6 min. i alt.
Krydr med lidt salt.
Anret bulguren i en dyb tallerken med den cremede salat på siden og det stegte spidskål ovenpå.
Velbekomme!
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften