Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt risene over at koge efter anvisning på posen.
Krydr kødet med salt på begge sider, og gem det til senere.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær kålen i mundrette stykker.
Spred stykkerne ud på en bageplade dækket med bagepapir, og vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person og lidt salt og peber. Bag kålen i ca. 10 min., indtil den har fået godt med farve, og er blevet mør.
Kom tomatpuré, krydderiblanding, citronsaft, 2 spsk. vand pr. person og 1/2 spsk. olie pr. person i en kasserolle, og lad det simre, indtil det får en tyk konsistens.
Vend den bagte kål i sovsen lige før servering.
Varm en pande op ved middelhøj varme, og steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 4 min. på hver side, indtil det har fået godt med farve, og er gennemstegt.
Krydres med salt og peber.
Skyl agurken, og riv den på den grove side af et rivejern.
Vend agurken med yoghurten, og krydr med salt lige før servering.
Servér kødet med bagt spidskål, ris og raita.
Vindaloo er en stærk karryblanding og også navnet på en populær sydindisk ret, der oftest laves med lam, kylling eller svinekød, der er inspireret af den portugisiske indflydelse i det sydvestlige Indien.
Vindaloo indeholder:
Spidskommen, brun sennep, koriander, bukkehornsfrø, sort peber, laurbærblade, spidskommen, chili, kardemomme og kanel.
Kundekommentarer ()