Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side.
Sæt en gryde med vand (uden salt) over at koge. Skyl blomkålen, og skær den i grove stykker. Kog i ca. 15 min., indtil de er helt møre, når der trykkes på dem med en ske.
Sigt vandet fra (men gem det), og mos blomkålen med et piskeris, foodprocessor eller en stavblender, til det får en cremet konsistens. Tilfør først mælken og så lidt af kogevandet undervejs for at få den optimale konsistens. Den skal være mere flydende, end hvis man lavede en kartoffelmos.
Smages til med salt.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skrub kartoflerne under vand, og skær dem ud i små firkanter. Spred dem ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bages i ca. 20 min., indtil kartoflerne har fået en gylden farve og er bløde ind til midten.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Bland 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. balsamico, 1/2 tsk. sennep, lidt salt og peber pr. person i en skål.
Pil bladene fra stokken på salathovedet, og skyl dem grundigt sammen med estragonen. Hak estragonblade og kapers, og vend dem i vinaigretten.
Vend salat bladene i vinaigretten lige før servering, og top med kernerne.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Steg fisken på den ene side, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Servér den stegte fisk med de bagte kartofler og salaten.
Kundekommentarer ()