0
Bagt torsk med jordskokker, sorghum og gulerodssalat med kota

Bagt torsk med jordskokker, sorghum og gulerodssalat med kota

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
jordskokkersorghum
1 min.
Jordskokker

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Skrub jordskokkerne grundigt, og fjern evt. urenheder. Del de største i halve, og vend dem alle med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Bag jordskokkerne i ovnen, til de er møre og har taget godt med farve.

Sæt sorghum over at koge i rigeligt vand med et skud salt. Den skal koge i ca. 15 min. og derefter trække 5 min. i vandet.

10 min.
Fisk

Skær fisken i kuvertstykker, gnid dem med lidt olivenolie og salt, og læg dem i et ildfast fad.

Sæt fadet ind nederst i ovnen, og bag fisken i 12-15 min.

Kota-ostgulerøddercitronbredbladet persille
20 min.
Salat

Skrub gulerødderne grundigt, og skræl dem i lange bånd med en kartoffelskræller.

Hak persillen, og snit også stilkene fint med en skarp kniv.

Halvér citronen, og steg den på en tør pande på skærefladen, til den har taget godt med farve. Vend gulerødder, smuldret kota, persille, persillestilke og godt med saft fra citronen sammen i en skål.

30 min.
Anretning

Anret sorghum og jordskokker i en dyb tallerken med fisken ovenpå og salaten på siden. Kom gerne et par dråber olivenolie over retten.

Velbekomme!

Bonusinfo

Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?