Start med at sætte en stor gryde godt saltet vand over at koge til pasta og forårsløg.
Skyl æble, spinat og forårsløg grundigt. Fjern de groveste stilke på spinaten, og snit bladene med en kniv.
Skær forårsløgene i 2-3 cm lange stykker.
Når pastavandet koger, blancherer du først forårsløgene 1-2 min., og tager dem op igen. Derefter tilsætter du pastaen til vandet, og koger den i ca. 10-12 min., til den er al dente. Dræn herefter pastaen for vand.
Skær æblet i små tern. Bland æble, spinat og forårsløg i en skål sammen med et par dråber olivenolie, godt med fintrevet citronskal og lidt friskkværnet peber. Ingen salt.
Del fisken i kuvertstykker, og krydr dem grundigt med lidt salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme, tilsæt lidt olie, og steg først fisken ca. 3-4 min. på skindsiden, og derefter ca. 30 sekunder på den anden side. Det kan være en fordel at trykke let ned på fisken de første sekunder af stegningen.
Vend pastaen sammen med æbletern, spinat, et drys af krydderblandingen og forårsløg. Smag til med et par dråber olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Smør en god klat ricotta ud i bunden af hver tallerken. Husk at krydre osten med salt og peber. Anret pastaen ovenpå, og slut af med et stykke torsk ovenpå igen. Kom gerne lidt citronsaft over fisken.
Velbekomme!
Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn.
Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!
Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.
Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia
Kundekommentarer ()