Pomelo: Skær først skrællen af med en kniv og begynd derefter pillearbejdet med at befri kødet således at alle membraner og hinder fjernes og du kun har de fine saftige frygtkød tilbage - del stykkerne i små stykker. De hvide hinder mellem frugtkødet er meget bitre og bør kasseres! Pluk evt. det befriede frugtkødet i lidt mindre stykker, men ikke alt for småt.
Rødkål: Fjern de yderste blade af kålen og del det i kvarte – fjern stokken. Skær kålen så tyndt som du kan (brug evt. et mandolinjern)
Sådan samles salaten: Vend rødkål med Sriracha chili (den er stærk, så smag til efter din egen styrkegrænse), tamari, limesaft, et par spsk sukker, creme fraiche, 2/3 af den plukkede pomelo, 2/3 af jordnødderne der er hakket groft, samt masser af plukket og hakket persille. Smag på det og juster smagen med lidt sukker – lad den trække ca. 15 minutter.
Fisk: Del fisken i 3-4 små stykker pr. person og krydr dem med salt og peber. Vend stykkerne i lidt hvedemel og steg dem på en godt varm pande i rigeligt neutral olie. Steg dem primært på den ene side i ca. 2 min. til de er pænt gyldne tilsæt et par klatter frisk smør og lad det bruse op inden du vender fisken – og gir den ca. 1 minut på den anden side også. Server straks!
Anretning: Som vist på billedet – drysset med det sidste plukkede pomelo og de resterende jordnødder.
Sriracha krydderi indeholder: 10% chili pulver, 10% chili bird eye, 10% sød paprika, 20% hvidløgs pulver, 20% Jamaican Bell, 30% paprika flager
Kundekommentarer ()