Rist sesamfrø i en 175 grader varm ovn i 12-15 min., til de er gyldne. Knus dem derefter i en morter, og mal, til de fleste frø er helt knust. Bland med 1-2 spsk. rørsukker, limesaft, tamari og evt. lidt god mayonnaise, hvis du har det (kan snildt udelades). Lad gerne dressingen trække lidt, så sukkeret opløses. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand efter anvisning på posen (vandet skal smage salt som Middelhavet, siger Italienerne!) Kom pastaen i et dørslag, vend den med lidt olie i en skål, og hold den lun.
Rens svampene, og snit eller riv dem i tynde lameller. Rib spinaten, og skyl den grundigt i 2 hold koldt vand. Slyng den tør i en salatslynge. Rist svampene på en varm pande i lidt neutral olie. Når de er gyldne, krydres de med salt og peber, hakket hvidløg og fintskåret skalotteløg tilsættes. Tilsæt spinat som ristes med i 1 min. Krydr igen med salt og peber, og vend svampeblandingen i den kogte pasta sammen med goma-dressingen. Smag til med salt og peber.
Soigner fisken, og del den i portionsstykker.
Krydr fisken med salt og peber kun på kødsiden. Steg den i 2-3 min. på skindsiden i lidt neutral olie på en varm pande sammen med et helt letknust hvidløgsfed.
Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber, og drypsteg i 1 minut, så er fisken klar til servering.
Som vist på billedet.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Kundekommentarer ()