Grønne linser: Skyl de grønne linser i en sigte med koldt vand. Kom de skyllede linser i en gryde og tilsæt rigeligt vand og salt og kog i 12 min., sluk og lad dem trække i yderligere 10 min. Dræn vandet fra og kom de afdryppede linser i en skål og krydr med salt og peber (hold dem lune). Skær tomater og courgetter i tern på ca. 1 x 1 cm, snit rød og hvidløg fint. Rist courgetter i god olivenolie sammen med de hakkede hvidløg til de begynder at tage farve og blive gyldne og møre – krydr med salt og peber. Kom tomaterne ved og rist med i 1-2 minutter sammen med rødløg. Vend courgetter og tomat med de stadigt lune linser og tilsæt dijonsennep, citronsaft + lidt af den gule skal der er revet fint samt det hakkede persille. Smag det hele til med salt og peber og evt. lidt mere god ekstra jomfru olivenolie.
Fisk: Fileterne soigneres og duppes tørre, krydres med salt og peber. Vend dem i lidt hvede - eller rugmel og steg på en medium varm pande i godt med neutral olie. Fisken steges primært på den ene side i ca. 2-3 min., indtil den er pænt gylden, tilsæt et par klatter kold smør og lad det bruse af, hvorefter fisken vendes og steges i kort tid på den anden side. Krydr med lidt god salt og server straks.
Anretning: Som anvist på billedet – pynt med et stykke citron.
Kundekommentarer ()