0
Stegte frankfurtere fra Bodebjerg med salat af rød quinoa, bladbeder, grov sennep & hytteost

Stegte frankfurtere fra Bodebjerg med salat af rød quinoa, bladbeder, grov sennep & hytteost

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
bladbeder
1 min.
Bladbeder:

Del bladbederne i mundrette stykker, og skyl dem grundigt. Blancher dem i rigeligt, godt saltet vand i 45 sekunder. Køl dem ned i koldt vand, og slyng dem tørre i en salatslynge. 

rød quinoa
5 min.
Quinoa:

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Dette er vigtigt pga. det høje indhold af saponiner. Dræn quinoaen godt, og rist den derefter i lidt olie i en tykbundet gryde, til den begynder at dufte nøddet og tage let farve. Der skal røres konstant, ellers sætter den sig i bunden. Tilsæt vand, så det godt og vel dækker quinoaen, og kog i 10 min. under låg ved svag varme. Sluk, og lad den trække i yderligere 10 min. Krydr med salt, og lad quinoaen afdryppe og køle lidt af i en sigte.

hytteostgrov Dijon sennepbredbladet persillerødløg
15 min.
Quinoa salat med bladbeder, sennep og hytteost

Vend de blancherede bladbeder med hytteost, sennep, kogt quinoa, fintsnittede rødløg, plukket og hakket persille (gem lidt persille til pynt) samt generøse mængder af din bedste olivenolie. Smag til med salt, peber samt citronskal og -saft. 

frankfurter fra Bodebjerg
20 min.
Pølser:
Steg eller grill pølserne, til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at stege ved medium til lav varme, og så give sig god tid. Det må godt tage 12-15 minutter at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med følelse!
35 min.
Anretning:

Som vist på billedet! Læg 2 pølser på hver tallerken, og drys det sidste persille og lidt revet citronskal over salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.