0
Stegte gnocchi i svampesovs med bagt porre og sprødt grønt

Stegte gnocchi i svampesovs med bagt porre og sprødt grønt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

porremandler
1 min.
Bag porre og mandler

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. (Porrer og mandler kan alternativt steges på en pande).

Fjern top og rod på porren, gnid resten af porren med lidt olivenolie, og krydr den med salt og friskkværnet peber.

Læg porrerne i den ene side af en bageplade, og mandlerne i den anden side. 

Bag mandlerne ca. 10 min., til de er gyldne, og porrerne til de er helt møre i ca. 25 min.

citronbabyspinatmandleræbler
5 min.
Lav salaten

Pisk en dressing af lige dele olivenolie og citronsaft, og krydr med lidt salt og godt med groftkværnet, sort peber. Du skal bruge ca. 1 spsk. færdig marinade pr. kuvert.

Skær æbler i tern, og vend æbler og spinat op i dressingen.

Hak mandlerne groft, og kom dem op i salaten.

gnocchisvampe sovsbrun mark-champignon
10 min.
Steg gnocchi

Skær svampene i kvarte.

Varm en stor pande godt op, og tilsæt 4-5 spsk. olie. Steg gnocchi og svampe hårdt i 3-4 min., så de tager godt med farve. Skru derefter ned for panden, og tilsæt svampesovsen. Lad den varme igennem og creme gnocchierne. Smag til med lidt salt.

25 min.
Anretning

Fjern det yderste lag af de bagte porrer, og skær resten i halve.

Anret gnocchi og svampe i en dyb tallerken med bagte porrer ovenpå og salaten på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.