Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl persillerødderne og "skræl" dem derefter i tynde strimler med tyndskrælleren. Du kan også bruge et mandolin jern hvis du har et.
Skær squash i tern på 1x1 cm
Rist mandlerne på en tør pande.
Hak skalotteløget fint med en skarp kniv.
Lav en dressing af lige dele citronsaft og olivenolie og et godt skud groftkværnet sort peber. Du skal bruge ca. 1 spsk færdig dressing pr kuvert.
Sæt en pande over ved mellem varme og tilsæt en smule olie og steg spejlæggene til hviden er sat men blommen stadig er smilende. Krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber. Læg æggene til side på en tallerken og rengør panden.
Varm panden op igen og tilsæt et godt skud olivenolie. Steg squashtern til de har taget lidt farve - 2-3 min.
Tag dem af panden, varm den op igen og tilsæt lidt nyt olivenolie.
Steg gnocchi til de har taget godt med farve og er blevet sprøde i kanterne - ca. 3-4 min. Træk panden af varmen, tilsæt squashtern og tilsæt romescosaucen og vend godt rundt.
Hak mandlerne og vend dem sammen i en skål med persillerødder, skalotteløg og dressingen.
Anret gnocchi og spejlæg i en dyb tallerken og salaten i en lille skål på siden.
Velbekomme!
Kommentarer og forslag til opskriften