Tag fisken ud af køleskabet, og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber, og læg fiskestykkerne i et smurt ildfast fad med skindsiden op til senere. Sæt ikke fadet på køl.
Tænd ovnen på 170 grader.
Pluk hjertesalaten ud i blade, og læg dem i iskoldt vand til senere.
Skrub eller skræl gulerødderne. Steg dem på en mellemvarm pande i ca. 8 minutter, til de har taget godt med farve, og er blevet en smule møre, men stadig har bid.
Halver citronen, og steg også den på skærefladen, til den er godt karamelliseret.
Sæt fisken i ovnen, og bag den, til den er mør i ca. 15 min. Pil forsigtigt skindet af fisken inden servering. Går skindet ikke nemt af, skal fisken bage en smule længere.
Hak hasselnødderne groft med en kniv, og skær ferskenen ud i både. Bland begge dele sammen med gulerødder i en stor skål. Dryp hjertesalaten af, og kom ligeledes den op i skålen. Vend det hele med salt, friskkværnet peber, saft fra den stegte citron og god olivenolie. Hvis du laver mad til 2 personer skal du kun bruge halvdelen af citronen.
Server kulleren på en tallerken sammen med gulerodssalaten. Husk at servere en god klat yoghurt til.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()