
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skyl kartoflerne og skær dem i små tern. Vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Fordel dem på en bradepande og bag til de er møre - ca. 20-25 min. Når kartoflerne har bagt ca. 15 min drysser du krydderblandingen ud over og lader den bage med det sidste.
Skræl løget og snit det papirstyndt med en kniv eller på en mandolinjern. Skyl persillen, pluk den ud i blade og snit stilkene fint med en kniv. Kom persilleblade, persillestilke og løg op i en skål. Riv citronen fint ned i og tilsæt en god mængde citronsaft. Vend det hele godt rundt og lad det trække til servering.
Skyl tomaterne og halver dem med en kniv.
Fugt brødene med lidt dråber vand og lun dem i ovnen ca. 3-4 min.
Anret brødene med en god klat yoghurt, de krydrede kartofler, tomater, syrlige løg og rucola.
Velbekomme!
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften