Start med at skrælle sellerien og skær den ud i grove chunks. Kog dem møre i rigeligt, letsaltet vand.
Rist græskarkernerne på en mellemvarm panden i en smule olivenolie. Krydr dem med lidt salt og lad dem dryppe af på et stykke fedtsugende papir til senere.
Halvér citronen og steg den på skærefladen til den har taget godt med farve. Gem ligeledes den til senere.
Skyl persillen og pluk den ud i blade. Hak de fineste af stilkene med en skarp kniv.
Halvér avocadoen og tag kødet ud i grove stykker, med en ske. Kom dem op i en skål og tilsæt lidt af saften fra citronen, et godt skud olivenolie og salt og friskkværnet peber. Hæld vandet fra sellerien og kom stykkerne op i skålen med avocado. Mos det groft sammen med en gaffel eller piskeris og smag til.
Steg pølserne på en godt varm pande, til de har taget godt med farve og er blevet gennemvarme. Ca. 2-3 min på hver side.
Anret den varme mos på en tallerken med græskarkerner, persillestilke og plukket persille ud over og pølserne på siden. Slut gerne af med at komme lidt citronsaft og olivenolie henover mosen.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()