0
Stegte rødspættefileter med quinoa-tabouleh, græskarkerner og karse

Stegte rødspættefileter med quinoa-tabouleh, græskarkerner og karse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

  1. Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys med lidt fint salt og dryp med god olie - bag i ovn ved 180 grader til de er gyldne og begynder at poppe som popkorn :-) Knus dem evt. let i en morter.
  2. Skyl quinoaen grundigt i en sigte og kog den i rigeligt letsaltet vand i ca. 20 min. Hæld den tilbage i sigten og lad den dryppe af.
  3. Skær imens quinoaen koger tomat og agurk i tern og vend bagefter i den lune afdryppede quinoa sammen med rosiner og ristede græskarkerner.
  4. Smag til med krydderiblandingen, citronsaft og lidt af den gule skal, god olivenolie, salt og peber samt lidt honning eller sukker. Lad den trække mens du steger fisken.
  5. Krydr fiskefileterne med salt og peber og vend dem i lidt rug eller hvedemel. Steg dem på en medium varm pande i godt med smør og neutral olie. Fiskene steges primært på den ene side i ca. 2 min. til de er pænt gyldne - vend fiskene og steg videre mens du hele tiden "drypsteger" på toppen ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken - fortsæt drypstegningen i 1-2 minutter. Kom gerne en 3-4 små klatter frisk smør på panden mens du steger. Krydr igen med lidt salt og peber inden du serverer - gerne en god flagesalt som Læsø eller Maldon.
Anretning

Som vist- drysset med klippet karse.

Bonusinfo

Tabbouleh krydderi indeholder: 50% spidskommen, 25% koriander, 10% persille, 10% mynte, 5% sort peber.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?