0
Stegte svampe på stuvede bønner med syrlig grønkålssalat og ferskner

Stegte svampe på stuvede bønner med syrlig grønkålssalat og ferskner

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

østershattehvide bønnercreme fraiche 38%
1 min.
Lav de stuvede bønner

Dræn bønnerne, og pluk svampene ud i tykke strimler. Varm en stor gryde op ved mellemhøj varme, og steg svampene i en smule olie i 3-4 min., til de har taget let farve, og er møre. Tilsæt de drænede bønner og creme fraichen, og lad retten koge let igennem et minut eller to. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.

squashdildmodne fersknercitrongrønkål
8 min.
Forbered grønkålsalaten

Fjern de groveste stilke på grønkålen, og snit den derefter fint med en kniv. Pisk en marinade af lige dele citronsaft og olivenolie, og krydr med lidt salt. Halvér fersknerne, og fjern stenene. Skær fersknerne og squashen i små tern. 

Pluk dilden ud i blade, og snit dildstilkene fint med en kniv.

Bland grønkål, squash, fersken, dildstilke, dildblade og marinade i en skål.

25 min.
Anretning

Anret de stuvede bønner og svampe i en dyb tallerken med salaten ovenpå. Kom evt. overskydende marinade over retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.