Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Skrub kartoflerne under vand, og skær dem ud i stave. Spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 spsk. olie pr. person, og krydr med rosmarin og salt. Bages i ca. 20 min., indtil kartoflerne har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Hæld rygeost i et fad, og krydr med citronsaft og salt.
Læg pølserne på en pande med 1 tsk. olie pr. person, og steg dem i ca. 10 min. Vend dem undervejs.
Pinjekernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Skær kålen i mundrette stykker, og varm en pande op ved høj varme.
Steg kålen i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., under jævnlig omrøring. Laver man mad til flere end 2 personer, kan man med fordel stege kålen over flere omgange.
Anret kålen henover rygeosten, og krydr med citronsaft, salt og peber.
Top med de ristede pinjekerner.
Servér pølserne med kål og kartofler.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Kundekommentarer ()