
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt linserne over at koge i rigeligt, saltet vand i ca. 15 min.
Skræl løgene, og skær dem i strimler.
Find en stor gryde frem, sæt den over ved mellem varme, og tilsæt lidt olivenolie.
Steg løgene i 3-4 min., til de er møre, og har taget en smule farve i kanterne. Tag dem op af gryden.
Tilsæt lidt ny olie til gryden, og brun kødet på høj varme i 2-3 min.
Skru så ned for gryden igen, og kom løg, krydderblanding og creme fraiche op i gryden. Giv det et kort opkog, og sæt til side til senere.
Skær pæren i små tern.
Skræl appelsinen, og skær den i skiver og derefter i mundrette stykker.
Bland pære, appelsin og rucola sammen i en skål med et par dråber olivenolie og godt med friskkværnet sort peber.
Kog stuvningen op igen, og lad creme fraichen simre lidt, så den tykner en smule. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Anret de drænede linser i en dyb tallerken med stuvningen ovenpå og den grønne salat på siden.
NB: På billedet er der benyttet pølser, men du modtager krondyr i strimler.
Basquaise krydderi indeholder:
35% paprikaflager, 30% sød paprika, 25% gurkemeje 5% orangeskal, 4% piment d’espelette, 1% safran.
Kommentarer og forslag til opskriften