0
Sumatran curry med lyssej, blomkål og røde linser

Sumatran curry med lyssej, blomkål og røde linser

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Del fiskefileterne i mindre stykker (3-4 stk. pr. person), og drys stykkerne med lidt salt. Vend rundt, og lad dem trække 5-10 minutter.
  2. Del i mens blomkål i små buketter og skyl i koldt vand.
  3. Kom linserne i en sigte, og skyl dem godt igennem med koldt vand i 5 minutter. 
  4. Kog dem i rigeligt, letsaltet vand i 5-6 minutter. Husk at skumme af, mens du koger. 
  5. Dræn vandet fra i en sigte, og skyl de kogte linser med lidt koldt vand. 
  6. Sauter fintsnittede rødløg og hakket hvidløg af i lidt neutral olie i en gryde. 
  7. Tilsæt karrypastaen (brug ca. ¼ af posen pr. person – men pas på den er HOT) og rist igennem et minuts tid
  8. Tilsæt de flåede hakkede tomater og samme mængde vand, og kog det hele igennem
  9. Smag til med salt og 2 spsk. sukker pr. dåse tomat. Tilsæt de kogte afdryppede linser, og lad retten simre i 10-12 minutter. Kom nu blomkål i, og giv retten et opkog. Smag igen saucen til med salt, peber og lidt sukker. 
  10. Kom de letsaltede fiskestykker i gryden med saucen, og vend forsigtigt rundt. Sæt låg på. Lad retten simre i 3-4 minutter. Sluk, og lad den hvile 2-3 minutter, inden den serveres.
Anretning

Top retten med limebåde, plukket koriander og et par klatter yoghurt.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?