0
Suppe med beder, kartofler og karryolie
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartoflergule beder
1 min.
Grønt

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skræl bederne, og skrub kartoflerne. Skær begge dele i tern, og læg kartoflerne og ca. halvdelen af bederne til side til suppen.

Den anden halvdel af bederne vender du med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem i ovnen i ca. 25 min., til de er møre, og har taget en smule farve.

kikærter i vand
10 min.
Kikærter

Dræn kikærterne grundigt for vand.

Bred dem ud på en flad bageplade, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt. Sæt kikærterne ind i ovnen under bederne, og bag i ca. 15 min., til de er sprøde.

kartoflergule bedercreme fraiche 38%
15 min.
Suppe

Find en stor gryde frem, tilsæt et godt skud olivenolie, og sæt den over ved mellem varme. Sautér kartofler og resten af bederne et par minutter, og kom vand i, så grøntsagerne lige nøjagtigt er dækket. Lad dem koge stille og roligt, til de er helt møre.

Kom creme fraichen op i gryden, og blend det hele til en lind, tyk suppe. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.

cashewnødderæblergaram masala1
20 min.
Karryolie

Kom krydderblandingen op i en lille skål, og mæt den med olivenolie.

Skyl æblet, og skær det i tern.

Rist nødderne på en tør pande, og hak dem derefter groft med en kniv.

30 min.
Anretning

Anret suppen i en dyb tallerken med sprøde kikærter, bagte beder, æbler, nødder og karryolie drysset rundt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.