
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær kartoflerne i både, vend dem med lidt olivenolie, salt og peber, og bag i ovnen ca. 20-25 min., til de er gyldne og møre.
Pisk en dressing af lige dele olivenolie og citronsaft. Krydr med salt og friskkværnet sort peber. Du skal bruge ca. 1 spsk. færdig dressing pr. kuvert.
Snit gulerødderne i tynde strimler med en kartoffelskræller. Snit radiserne i skiver med en kniv. Hak løvstikken fint - både stilke og blade.
Vend det hele sammen i en skål med dressingen, lige før servering.
Varm en stor pande godt op, og tilsæt lidt olivenolie. Steg bøfferne ca. 2-3 min på hver side, så de tager godt med farve. Skru ned for panden, og tilsæt saucen. Giv den et opkog, så den tykner let.
Anret bøffer på en tallerken med sauce over, kartofler på siden og salat til.
Svampebøffen fra PLANTESLAGTERNE er en økologisk plantebaseret bøf af champignon, rødbeder og brune ris smagt til med frisk timian.
Med godt bid fra de grove grøntsager og ris, egner bøffen sig perfekt til burgere, eller for sig selv til salat, samt til sovs og kartofler.
Tilberedes på en pande eller i ovn indtil gennemvarm.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften