
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Skær kartoflerne i grove både og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag dem i ovnen ca. 25 min. til de er møre.
Når kartoflerne er færdige, vender du dem i en skål med pestoen.
Skær porren i ca. 5-6 cm lange stykker. Læg dem op i en gryde, der er stor nok til, at alle porrerne rører bunden. Krydr med lidt salt og kom en mængde vand i gryden, så bunden lige er dækket.
Damp porrerne under låg ca. 6-7 min. til de er møre.
Varm en stor pande op ved høj varme, tilsæt lldt olie og steg bøffen ca. 4-5 min. i alt på begge sider.
Hæld overskydende vand fra porrerne og tilsæt lidt olivenolie til gryden. Kom spinat, masser af fintrevet citronskal, masser af groftkværnet sort peber og lidt salt ned i gryden og vend forsigtigt rundt, så varmen får spinaten til at falde en smule sammen.
Anret kartofler med pesto, spinat, porrer og bøffen på en tallerken.
Velbekomme!
Svampebøffen fra PLANTESLAGTERNE er en økologisk plantebaseret bøf af champignon, rødbeder og brune ris smagt til med frisk timian.
Med godt bid fra de grove grøntsager og ris, egner bøffen sig perfekt til burgere, eller for sig selv til salat, samt til sovs og kartofler.
Tilberedes på en pande eller i ovn indtil gennemvarm.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften