0
Svamperisotto med rå blomkål og frisk oregano

Svamperisotto med rå blomkål og frisk oregano

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
risottorisblandede svampeskalotteløghvidløg
1 min.
Risotto

Skræl hvidløg og skalotteløg og hak begge dele super fint med en skarp kniv. Rens svampene og skær dem i skiver. Kom 4 dl vand/pr. person i en gryde og tilsæt en smule salt. Bring den til kogepunktet.

Nu til risottoen. Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbelægning - det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” risottoen.

Sæt panden over ved høj varme og tilsæt et par spsk. god olivenolie. Steg svampene et par minutter til de har taget farve og er blevet møre. Tag dem op og sæt dem til side i en skål. Skru lidt ned for panden og tilsæt lidt nyt olivenolie. Sautér skalotteløg og hvidløg - uden at de tager farve. Når løgene begynder at blive møre, tilsætter du risene. Lad dem stege med et par minutter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu alt det kogende vand til panden.

Nu skal risene småkoge i ca. 14 minutter - sæt et ur! De skal stå og småboble stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang i mellem, at der ikke er noget der brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, kan du tilsætte en smule mere varmt vand.

blomkålcitronfrisk oregano
10 min.
Blomkål

Mens risottoen simrer kan du snitte blomkålet så fint som muligt, med en skarp kniv. Eller brug gerne et madolinjern, hvis du har et. Tag gerne de små spæde blade fra blomkålen med, hvis der er nogen.

Pluk oreganoen ud i blade.

Kom både snittet blomkål op i en skål og tilsæt oreganoblade, et par dråber olivenolie, masser af fintrevet citronskal, citronsaft og salt og friskkværnet peber. Vend godt rundt.

pecorino romano
25 min.
Risotto

Efter ca. 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid og væsken være kogt næsten helt væk. Hvis risene ikke er møre, tilsætter du lidt mere varmt vand og koger dem lidt mere. Ellers giver du risene et sidste opkog, trækker panden væk fra varmen og tilsætter svampe, et par tern smør, alternativt lidt olivenolie, og fintrevet pecorino.

Nu svinger du så med panden og vender risottoen sammen, indtil alt ost og smør er smeltet. Smag risottoen til med salt og peber. Har du svært ved at svinge med panden, kan du røre risottoen sammen med en ske.

30 min.
Anretning

Anret risottoen i en dyb tallerken med blomkålen ud over. Slut gerne af med et par dråber olivenolie over retten.

Velbekomme!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?