Perlebygsalat: Skyl perlebyggen under rindende vand. Kog den i letsaltet vand til kornene er møre, ca. 20-25 minutter. Hæld den i en sigte, og lad den køle lidt af. Mens byggen koger, ordner du svampe og grønkål. Svampene renses, deles i kvarte og steges på en tør, glohed pande. Når vandet er dampet væk, tilsættes lidt olivenolie, salt og peber, og svampene steger videre 1-2 minutter. Grønkålen skylles, de grove ribber skæres fra og kålen blancheres i saltet, spilkogende vand i 30 sekunder. Dræn kålen, og put den i isvand eller skyl under den kolde hane. Lad kålen dryppe af. Vrid kålen helt tør, hak den groft og bland med perlebyg og svampe.
Vinaigrette: Rør lidt lys eddike (fx hvidvinseddike, hvid balsamico eller æblecidereddike) sammen med sennep. Pisk cirka en tilsvarende mængde god olivenolie i. Smag til med salt, peber og evt. ekstra eddike eller olie, afhængig af hvor sur dressingen er. Kom den i perlebygsalaten, og vend det hele godt sammen – smag til med salt og peber.
Koteletter: Krydr koteletterne med salt og peber. Steg dem på panden i olie eller smør på begge sider ved høj varme, til de er gyldenbrune. Skru ned for varmen, og steg dem færdige, ca 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelse. Lad dem hvile på en varm tallerken 5 minutter inden servering.
Anretning: Anret en kotelet (se video ovenover) på hver tallerken sammen med en god portion perlebygsalat og masser af brøndkarse.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kundekommentarer ()