
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog nudlerne til de er al dente i rigeligt saltet vand. Dræn nudlerne, skyl dem hurtigt i koldt vand, og læg dem over i en stor skål. Vend sesamolien ned i nudlerne, så de ikke klistrer sammen.
Dup koteletterne tørre, pensl med olie, og grill eller steg dem ved meget hård varme, til de lige er gennemstegte. Koteletter er meget fedtfattige, så pas på ikke, at give dem for meget. Krydr koteletterne godt, og hold dem lune tildækket.
Del agurken på langs, skrab kernerne ud med en teske, og snit agurken fint. Kom agurkestykkerne over i en skål for sig, og lynmarinér dem i 1/4 tsk. groft salt, 2 spsk. sukker og 2 spsk. eddike pr. agurk. Tilføj evt. lidt god chilisauce også.
Skyl salaten, slyng den tør, og snit den fint.
Pil rødløg, og snit det i ultra-fine splitter. Det gøres nemmest på et mandolinjern.
Skær koteletterne ud i tynde skiver, og vend dem i chilisaucen sammen med halvdelen af limesaften.
Vend salat, agurk og rødløg ned til nudlerne, og anret salaten på et stort fad.
Fordel kødet over salaten, og dryp resten af limesaften over sammen med evt. dryp af en god chilisauce.
Sæt fadet på bordet, og lad alle tage selv.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften