
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skræl løg og rødløg. Pluk svampene ud i strimler. Skær de alm. løg i kvarte og de røde løg i tynde strimler.
Kom de alm. løg på en bageplade, krydr med lidt salt, og bag dem, til de er helt møre.
Kom rødløgene op i en skål, og dæk med lys eddike og et drys sukker. Vend godt rundt, og lad dem trække indtil servering.
Varm en stor pande op ved højt blus. Tilsæt en smule olivenolie, og steg svampene i 2-3 min. Tilsæt så krydderiblandingen og de drænede bønner til panden. Lad det stege med et minut eller to, og smag til med salt.
Varm en anden pande op ved mellem varme. Steg tortillaerne i 1-2 min. på hver side uden fedtstof, og hold dem herefter lune i et klæde.
Anret tortillaerne med en god klat creme fraiche, stegte bønner, svampe, bagte og syltede løg. Slut af med at smuldre friskost på ved bordet.
Velbekomme!
Queso fresco er en lækker sag, som vi og Grand Fromage selv har udviklet i samarbejde med det lille landsbymejeri i Onsild i Nordjylland. Ideen blev født da vi var på udkig efter en dansk ost, der mindede om den mexicanske Oaxaca ost "queso fresco". Osten fremstilles af økologisk mælk fra køer der bl.a græsser på engdragene langs Gudenåen. Ostens oprindelse er Mexico og Sydamerika hvor den anvendes i mange retter. Osten er mild og med en fin mælkesmag, hvilket også gør den egnet til stegning.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften